Undgå dårlige betalere

By:

Der er ikke noget mere frustrerende end kunder, der ikke betaler til tiden. Det skulle da lige være kunder, der slet ikke betaler. Oplever du jævnligt det, kan du med fordel læse med – vi giver nemlig gode råd til at undgå dårlige betalere.

Som erhvervsdrivende er det stort set umuligt at undgå en dårlig betaler i ny eller næ – eller hvad? Du er nødsaget til at give en form for kredit i forbindelse med betalingsfristen på fakturaen, og det medfører en naturlig risiko for, at kunden ikke betaler. Det er en risiko, du er nødt til at løbe, hvis du vil drive forretning, forklarer en inkasso advokat; men du kan heldigvis gøre meget for at minimere antallet af dårlige betalere.

Gør dit forarbejde

Vil du undgå at løbe ind i dårlige betalere igen og igen, kræver det, at du gør dit forarbejde godt, når du indgår en ny aftale. Du skal forstå kundens økonomiske situation, og så skal der naturligvis være hundrede procent styr på aftaler, ligesom en konsekvent og kontinuerlig administration af bogholderiet er essentiel.

Vi har samlet tre tommelfingerregler, du altid bør have i baghovedet, hvis du vil undgå dårlige betalere:

1) Kend din kunde og vedkommendes økonomi.

2) Husk altid at lave skriftlige aftaler.

3) Hav en kredit- og rykkerpolitik, og følg den slavisk.

Løber du alligevel ind i en dårlig betaler i ny og næ, og har du svært ved at få inkassodelen af din forretning til at fungere, foreslår vores kontaktperson, at du henvender dig hos en advokat med speciale i inkasso. Der er masser af specialister på markedet, der håndterer både små og store inkassosager, og vælger du at gøre det på denne måde, vil kunden hurtigt mærke, at du mener det alvorligt – i de fleste tilfælde er det nok til at få vedkommende til at betale.

Posted in: Inkasso